Erhvervscoaching retter sig mod virksomheder og deres medarbejdere. Der kan være mange årsager til behovet for (erhvervs)coaching, karriererådgivning og/eller stresscoaching. Jobbet eller medarbejderen kan have ændret sig, og (nye) mentale/adfærdsmæssige færdigheder ønskes. Medarbejderen har fået stress eller andre ubalancer. Forskellige interne og eksterne omstændigheder bragt medarbejderen ud af jobbet, og I ønsker at hjælpe medarbejderen godt på vej mod nye muligheder og ny karriere.
Det kan også være som en del af en karriereudviklingsplan eller udvikling af en (kommende) leders menneskelige kompetencer og/eller evner til at håndtere konflikter/svære situationer. Årsagerne kan være mange; det væsentligste er, at I ønsker at sikre, at medarbejderen får den optimale støtte og rådgivning. Erhvervscoaching kombinerer det bedste fra psykologiens verden med forretningsforståelse, menneskekundskab og filosofi. Det er en gennemprøvet og resultatskabende proces, I kan gøre brug af, hvis der fx ønskes at skabe forbedringer, ændringer, handle anderledes og/eller nå (nye) mål og resultater. Samtidig opnår mennesker, der arbejder med en personlig coach, meget ofte mere energi, større glæde, indre klarhed, bedre selvværd og selvtillid – uafhængigt af formålet med selve coachingen. I kan forvente professionel, engageret og nærværende coaching/rådgivning, hvor jeg kombinerer mine mangeårige erfaringer fra erhvervslivet i arbejdet med coaching, karriererådgivning og udvikling af ledere og medarbejdere med teori og et dybt ønske om at hjælpe. lifefocus har kontor i indre København.
|